Fødevarer, der indeholder laktose

Laktose forekommer naturligt i mejeriprodukter som mælk, ost og yoghurt. Som biprodukt fra mejeriproduktionen bruges laktose som fyld- og smagsstof, og det findes i mange forskellige forarbejdede fødevarer og som ingrediens i piller og lægemidler.

Der er en god chance for, at en fødevare indeholder laktose, hvis der står, "kan indeholde mælk." Se også efter disse udtryk: valle, kasein, mælkebiprodukter, ostemasse, smør, mælketørstof og mælkepulver.

Sådan fordøjes laktose

For at fordøje laktose producerer kroppen enzymet laktase. Laktase produceres i tyndtarmen og udskilles for at spalte laktose til dens mere enkle sukkertyper—glukose og galaktose. Disse simple sukkertyper bliver nemt optaget i blodbanen og brugt til energi.

Spædbørn er nødt til at kunne fordøje modermælk, så mennesker fødes med en naturlig evne til at producere rigelige mængder af laktase. Dette gør spædbørn i stand til at bruge laktosen i mælk som energi. Laktaseproduktionen falder generelt med alderen. Når man ikke længere kan nedbryde laktose til dens sukkerbestanddele, resulterer det i laktoseintolerans.

Laktoseintolerans

Laktoseintolerans forekommer, når man ikke producerer tilstrækkeligt laktase eller har svært ved at fordøje laktose. Laktose-malabsorption er mere almindelig i visse dele af verden end i andre. I Afrika og Asien har de fleste mennesker laktose-malabsorption. I Nordeuropa er laktoseintolerans faktisk mindre almindelig med blot 5- 10% of danskere, der er laktoseintolerante sammenlignet med 65% på verdensplan. Folk med laktoseintolerans behøver ikke at undgå mejeriprodukter helt, da det er muligt, de kan indtage små mængder laktose afhængigt af, hvor overfølsomme de er.

Laktoseintolerans er ikke en mælkeallergi, hvilket er en anden lidelse, man har fra spæd. 

Symptomer og udredning af laktoseintolerans

Symptomer på laktoseintolerans ses som regel inden for 30 minutter til to timer efter indtagelse af mejeriprodukter. Symptomerne kan være milde eller alvorlige, men de er ikke livstruende. De omfatter normalt oppustethed, en ubehagelig følelse af at være overmæt, kramper, mavesmerter, diarré, luft i maven og kvalme.

En læge kommer frem til en diagnose for laktoseintolerans på baggrund af personens familiehistorie, kostvaner og omfanget af symptomer kort efter måltider. Man kan også bekræfte laktoseintolerans med en fysisk undersøgelse og andre medicinske prøver.

Undgåelse af laktose

Det er muligt at tage kontrol over symptomerne, hvis man er laktoseintolerant. Ud over at undgå mejeriprodukter kan man få laktosefrie og laktosereducerede mælkeprodukter i de fleste dagligvarebutikker. Ernæringsmæssigt er de næsten identiske med almindelige mejeriprodukter. Produkterne fremstilles af mælkeproducenter, der behandler almindelig mælk med laktase-enzymet for at nedbryde laktosen. Der er en mærkbar forskel på almindelig og laktosefri mælk i og med, at den smager en anelse sødere end almindelig mælk. Hvad angår opbevaring og holdbarhed, holder laktosefri mælk lige så længe som almindelig mælk.

Laktaseprodukter tilbyder folk en anden måde at styre deres laktoseindtag på. Ved at tage tabletter eller dråber, når de spiser eller drikker mejeriprodukter, forbedres deres evne til at fordøje laktose uden ubehagelige symptomer på laktoseintolerans.